loader

ECA VandECA Vand | Leitha Clean Technologies

Har du hørt om ECA vand før? Og overvejer du, om det er en god idé at bruge ECA vand på din arbejdsplads? I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan ECA vand virker, og hvilke fordele der er ved at bruge netop dette produkt som en del af din rengøringsløsning. Før vi kommer så langt, starter vi dog ud med at se nærmere på, hvad ECA vand i grunden er.

Hvad er ECA vand?

ECA vand er på engelsk ”Electro-Chemically Activated Water” eller på dansk Elektrokemisk Aktiveret Vand. ECA vand er et desinficerende rengøringsmiddel til overflader, gulve, borde, håndtag, møbler, vægge, toiletter m.m. Her er der tale om en vandblanding, der i al sin enkelthed består af salt og almindeligt postevand. Det unikke ved ECA vand er imidlertid, at det kan påvirkes ved hjælp af elektrolyse, altså strøm. Det skyldes, at det aktive stof i ECA vand, hypoklorsyre, reagerer på elektrolysen.

ECA vand laves i en elektrolyse proces, hvor almindeligt postevand og salt udsættes for elektricitet. Denne proces bevirker, at der opstår en kemisk reaktion som resultat af elektriciteten, såkaldt ”elektrolyse”. I processen indgår salt i en særlig kemisk forbindelse med vandet, hvorved der dannes hypoklorsyre. Hypoklorsyre er en bestemt type klor, der hører til blandt de mest effektive af sin slags. Og da klor har en desinficerende virkning, betyder det dermed også, at ECA vand er yderst effektiv, når det kommer til rengøring og desinfektion.

Ordet ”syre” kan måske lyde en anelse skræmmende, men her er der ingen grund til bekymring. Hypoklorsyre har en pH-værdi på blot 8, og da den basiske del af pH-skalen går fra 8-14, betyder det, at der er tale om en basisk syre i den milde ende. Dette understreges ved at du ikke behøver at skylle ECA vand af efter brug; det kan blot blive siddende på overfladen.

Hvordan hjælper ECA vand med rengøring og desinfektion?

ECA vand er både rengørende og desinficerende. Takket være hypoklorsyren kan ECA vand neutralisere mikroorganismer ved at oxidere det organiske materiale i cellevæggene på mikroorganismer. Det betyder, at skadelige bakterier såsom skimmel, svamp og virus nedbrydes effektivt, når det udsættes for hypoklorsyren, der findes i ECA vandet.

Udover den desinficerende virkning, kan ECA vand også bruges til almindelig rengøring. Produktet fjerner således effektivt madrester, nikotin, rødvinspletter, fedtpletter og andre pletter – og så hjælper det sågar også med at fjerne dårligt lugt, så det gode indeklima på arbejdspladsen opretholdes.

Hvordan anvendes ECA vand i praksis?

Da ECA vand egner sig til rengøring af stort set samtlige typer af overflader, er produktet yderst enkelt og effektivt at arbejde med. Vandet er let at påføre, og fordi du ikke behøver at skylle det af efterfølgende, er der således tale om både hurtig, men samtidig effektiv desinficering og rengøring af arbejdspladsen.

Vi anbefaler at bruge ECA vand som et supplement til den patenterede desinficeringsløsning Leitha CleanCoat™. Leitha CleanCoat™ påføres udelukkende af professionelle og sikrer en vedvarende desinficerende effekt på alle overflader. Produktet aktiveres af lys, og igangsætter en proces, hvori frie radikaler genereres. De frie radikaler nedbryder alle mikroorganismer på det område, hvor belægningen er lagt.

Leitha CleanCoat™ opretholder dermed en vedvarende desinficering gennem lysaktiveringen, da denne hverken bryder eller slider på belægningen. En vedvarende desinficering med denne løsning kræver således blot, at du påfører Leitha CleanCoat™ på arbejdspladsens overflader én gang årligt.

Ved at supplere produktet med ECA vand kan du således både holde arbejdspladsen skinnende ren, opretholde et godt indeklima og samtidig sikre, at der ikke forekommer en vækst af skadelige mikroorganismer, da Leitha CleanCoat™ sikrer kontinuerlig desinficering. Ønsker du at værne om et godt indeklima på din arbejdsplads, er Leitha CleanCoat™ kombineret med ECA vand dermed den helt rette løsning.

Ønsker du at vide mere om Leitha CleanCoat™? Så klik her og lær mere om løsningen.

Fordelene ved brug af ECA vand og Leitha CleanCoat™

Når du anvender ECA vand sammen med Leitha CleanCoat™, kan du se frem til en lang række fordele. Først og fremmest er der tale om en både enkel og effektiv løsning, som passer perfekt til de fleste arbejdspladser. Når først Leitha CleanCoat™ er påført af professionelle fagfolk, kræves der ikke mere fra jeres side. Derudover hjælper kombinationen af ECA vand og Leitha CleanCoat™ effektivt med at:

  • Desinficere din arbejdsplads
  • Begrænse mængden af flygtige organiske forbindelser
  • Spare på arbejdspladsens vandforbrug
  • Give en friskere luft uden lugtgener
  • Opretholde et godt indeklima til fordel for dig og dine kolleger
  • Spare på brugen af plastik (der er ikke behov for engangsbeholdere fordi ECA vand almindeligvis produceres lokalt hvor det anvendes)

Kontakt os her

Hvis du er interesseret i at få yderligere information om ECA vand, eller blot er nysgerrig på, hvordan ECA vand kan bruges i jeres rengøringsløsning, kan du altid kontakte os. Vores eksperter sidder klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål om produktet; lige meget om det handler om produktionen, anvendelsen eller andre spørgsmål. Kontakt os i dag – vi ser frem til at hjælpe dig!

Anvend biocider forsvarligt. Læs altid mærkat og produktinformation før brug.

    Skriv til os

    Leitha Clean Technologies respekterer dit privatliv, og vi vil kun bruge dine personlige oplysninger til at besvare din anmodning. Fra tid til anden vil vi gerne kontakte dig om vores produkter og tjenester og andet indhold, der kan have interesse for dig. Du kan til enhver tid afmelde dig denne kommunikation.