loader

Introduktion til desinficering på arbejdspladsenDesinficering på arbejdspladsen | Leitha Clean Technologies

Desinficering er et vigtigt element for at kunne opretholde et godt og bakteriefrit indeklima på din arbejdsplads. Uden desinficering har bakterier, virus, svamp og flygtige organiske forbindelser (VOC’er) nemlig bedre levevilkår, og det gælder også, selv om der bliver gjort rent med jævne mellemrum. Ønsker du og dine kolleger et bedre indeklima og en arbejdsplads med mindre risiko for infektion og sygdomme, er desinficering ganske enkelt en nødvendighed.

Hvad er desinficering?

Desinficering er en metode til at uskadeliggøre bakterier og virus, så disse ikke kan forårsage infektioner. Der findes forskellige måder at desinficere på, men den traditionelle metode består i at påføre et flydende desinfektionsmiddel på den eller de overflader, der ønskes desinficeret. Desinfektionsmidlet indeholder typisk sprit (ethanol) eller klor, som besidder den desinficerende virkning. Ved at påføre desinfektionsmidlet på en overflade, uskadeliggør du således de baktier og virus, der måtte sidde på overfladen.

Sådan fungerer traditionel desinficering i praksis

Forud for desinficeringen skal de pågældende overflader altid rengøres først. Rengøringen sikrer, at desinficeringsmidlet fungerer optimalt på overfladen. Efterfølgende sprøjtes det desinficerende middel på overfladen, hvorefter det flyttes rundt, så hele overfladen er dækket. Det sikrer, at alle bakterier og mikroorganismer på overfladen uskadeliggøres. Herefter skal det desinficerende middel tørres af igen med en klud, hvorefter desinficeringen er overstået.

Forskellen mellem rengøring, desinficering og sterilisation

Du har sikkert hørt udtrykket ”desinficerende rengøring”. Når vi taler om rengøring og desinficering, er det imidlertid vigtigt at forstå, at der er en afgørende forskel på de to. Ved rengøring fjerner du skidt, snavs og støv, men her bliver bakterier, virus, svamp og andre mikroorganismer ikke uskadeliggjort. I stedet flyttes de blot rundt på overfladen, og det betyder, at de stadig vil kunne forårsage infektion.

Omvendt kan desinficering ikke erstatte rengøring. Med desinficering gøres der reelt set ikke rent; i stedet er fokus her at uskadeliggøre de mikroorganismer, der ellers vil kunne resultere i infektioner. Hverken rengøring eller desinficering kan dermed stå alene, men skal i stedet ses som supplementer til hinanden.

Derudover er der også forskel på desinfektion og sterilisation. Ved desinficering dræbes mikroorganismer og bakterier i et sådant omfang, at de ikke kan forårsage skade i form af infektion. Ved sterilisation fjernes alle mikroorganismer derimod fra overfladen. Desinfektion anvendes typisk på almindelige arbejdspladser som f.eks. kontorarbejdspladser, mens sterilisation typisk anvendes på arbejdspladser med særlige krav, f.eks. laboratorier.

Hvorfor bør du desinficere på din arbejdsplads?

Der er mange gode grunde til, at du bør desinficere på din arbejdsplads. Tænk engang over, hvor mange gange du og dine kolleger er i kontakt med mange forskellige overflader hver eneste dag. Hvis overfladerne ikke er desinficeret, risikerer I at blive udsat for skadelige bakterier og mikroorganismer, som samtidig hurtigt kan sprede sig fra overflade til overflade. Uden desinficering kan arbejdspladsen således ende med at være en tikkende bakteriebombe.

Undlader arbejdspladsen at desinficere, vil der være en væsentligt øget risiko for infektioner, som kan resultere i forskellige sygdomme, og i sidste ende også nedsat effektivitet blandt medarbejderne. Medarbejderne og arbejdsgiveren bør derfor have en fælles interesse i, at arbejdspladsen holdes ren og desinficeret.

Leitha CleanCoat™ – fremtidens desinficering

Hos Leitha Clean Technologies tager vi desinficering af din arbejdsplads alvorligt. Vi har udviklet et banebrydende og patenteret desinficeringsmiddel, som sætter nye standarder for, hvad der er muligt indenfor desinficering. Desinficeringsmidlet kalder vi for Leitha CleanCoat.

Leitha CleanCoat™ fungerer markant anderledes sammenlignet med traditionel desinficering. Her er der tale om et flydende desinficeringsmiddel, der sprøjtes på rengjorte overflader, og efterfølgende danner en beskyttende hinde på overfladen ved hjælp af nanoteknologi. Hinden aktiveres af både naturligt og kunstigt lys, hvorefter den desinficerende virkning hurtigt og effektivt eliminerer bakterier, virus, svamp, VOC’er og andre skadelige mikroorganismer.

Udover at aktivere desinficeringen påvirker lyset ikke hinden på anden vis, og det betyder, at du – i modsat til traditionel desinficering – kan se frem til en vedvarende desinficering, der også beskytter overfladen mod nye mikroorganismer. Rengøres der med jævne mellemrum på arbejdspladsen, behøver du således kun at desinficere efter hver rengøring.

Hvorfor desinficere med Leitha CleanCoat™?

Når du desinficerer med Leitha CleanCoat™, opnår du en række fordele, som du ikke vil få med traditionel desinficering. Den længere holdbarhed hos Leitha CleanCoat™ betyder f.eks., at du kan bruge desinficeringsmidlet som en præventiv løsning, da hinden fra desinficeringsmidlet forbliver på overfladerne. Udsættes overfladen efterfølgende for mikroorganismer, vil disse således blive uskadeliggjort med det samme.

Hinden betyder samtidig, at du sparer tid på desinficeringen. Hvor andre desinficeringsmidler skal tørres af overfladen efter brug, skal du blot lade Leitha CleanCoat™ sidde på overfladen, så den præventive virkning opnås.

Kombiner Leitha CleanCoat™ med ECA Water

Når du desinficerer med Leitha CleanCoat™, anbefaler vi, at du anvender ECA Water i kombination hermed for at opnå de bedste resultater. ECA Water er helt almindeligt postevand, som blot tilsættes salt, og efterfølgende aktiveres med elektricitet for at aktivere virkningen. ECA Water er således det optimale desinficeringsmiddel til dig, der både ønsker effektiv desinficering, men samtidig ønsker at begrænse brugen af kemikalier.

Hvilke fordele opnås der ved at desinficere med Leitha CleanCoat™?

Her kan du se nogle af de mange fordele, du får ved at anvende Leitha CleanCoat™ til desinficering af overflader:

  • Effektiv desinficering
  • Renser og fjerner dårlig lugt
  • Forebyggende effekt
  • Skaber et bedre indeklima
  • Kan resultere i færre sygedage
  • Omkostnings- og ressourcebesparende

Kontakt os

Vil du gerne vide mere om, hvordan Leitha Clean Technologies kan hjælpe dig og din arbejdsplads til et bedre indeklima og en renere arbejdsplads? Eller er du interesseret i at vide mere om desinficering på arbejdspladsen? Så kontakt os allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

    Skriv til os

    Leitha Clean Technologies respekterer dit privatliv, og vi vil kun bruge dine personlige oplysninger til at besvare din anmodning. Fra tid til anden vil vi gerne kontakte dig om vores produkter og tjenester og andet indhold, der kan have interesse for dig. Du kan til enhver tid afmelde dig denne kommunikation.