loader

Sprit til desinfektion | Leitha Clean Technologies

Sprit til desinfektion

For at kunne foretage en desinfektion, kræver det, at der er et desinficerende middel til stede. Det desinficerende middel er det, der dræber bakterier, virus, patogener og andre mikroorganismer, der ellers kan forårsage sygdomme og andre negative virkninger via infektioner.

Der findes flere forskellige desinficerende midler, der alle har denne virkning. En af de mest udbredte er sprit, som anvendes i stor stil, når det kommer til desinficering.

Hvad er sprit?

Sprit er en gennemsigtig, tynd væske, der har en stærk lugt. Væsken er også kendt som ethanol eller alkohol, og den fremstilles ved hjælp af en gæringsproces, hvor gær tilsættes kulhydrater, der f.eks. kan stamme fra sukker eller stivelse. Når kulhydraterne fermenteres (dvs. gærer), opstår der alkohol.

Ved almindelig fermentering kan alkoholprocenten ikke overstige 16%, men da flere spritvarianter er afhængige af en højere alkoholprocent, løses denne udfordring ved at destillere væsker, der allerede indeholder sprit i forvejen. Derved kan alkoholprocenten i sprit komme meget tæt på 100%.

Hvordan virker sprit til desinfektion?

Sprit har en desinficerende virkning, og kan derfor anvendes som et desinficerende middel. Da det er selve alkoholen, der besidder den desinficerende virkning, er alkoholprocenten også afgørende for, hvor effektiv en desinficering sprit kan give.

Har sprit til desinfektion en for lav eller for høj alkoholprocent, vil effekten af desinficeringen minimeres. Det skyldes, at en for lav alkoholprocent ikke yder den fornødne skade på virus- og bakterieceller, mens en alkoholprocent på over 90% vil betyde, at cellerne angribes for hurtigt med det resultat, at alkoholen danner en hinde omkring cellen, hvorefter yderligere alkohol ikke kan trænge igennem hinden og komme ind til cellens kerne for at uskadeliggøre den.

Den optimale alkoholprocent til desinfektion er 70% – her er der en tilpas høj alkoholprocent til, at alkoholen kan nedbryde cellerne uden, at den danner en hinde, der forhindrer cellen i at blive nedbrudt helt.

Desinficering med sprit i praksis

Når der anvendes sprit til desinfektion, sker det ved at påføre spritten på den overflade, der ønskes desinficeret. Her er det både vigtigt, at der bruges en sprit med den rette alkoholprocent, og at spritten fordeles jævnt over hele overfladen – ellers vil flere bakterier og mikroorganismer kunne overleve desinficeringen, og efterfølgende forårsage infektioner.

Forud for desinficeringen er det en god idé at gøre overfladerne rene, så der ikke sidder støv, skidt og andet snavs på overfladen, når desinficeringen starter.

Alternativer til sprit

Sprit fungerer fint som desinficeringsmiddel, men der er også nogle ulemper ved at bruge sprit. Den primære ulempe er, at der skal foretages desinficering med jævne mellemrum, da den desinficerende virkning forsvinder relativt hurtigt. Det betyder, at det kan være tidskrævende at skulle opretholde en passende infektionshygiejne på arbejdspladsen.

Derudover er det heller ikke alle virus og bakterier, som sprit kan få bugt med. Et godt eksempel herpå er den resistente norovirus, der også er kendt som Roskildesyge. Hvis der er norovirus på en overflade, vil sprit kun have en ringe effekt herpå.

Derfor kan du med fordel overveje, om du skal gøre brug af et alternativ til sprit, når du vælger desinficeringsløsning. Der findes flere andre desinficerende midler, og her er særligt desinficering med nye typer af biocider et oplagt alternativ.

Desinficering med Leitha CleanCoat™ – effektiv og vedvarende desinfektion

Hos Leitha Clean Technologies tilbyder vi desinficeringsløsningen Leitha CleanCoat. Leitha CleanCoat™ adskiller sig markant fra desinfektion med sprit, da Leitha CleanCoat™ giver en vedvarende desinfektion, hvilket betyder, at du slipper for at spritte overflader af igen og igen. Samtidig danner Leitha CleanCoat™ en usynlig belægning på den desinficerede overflade, så nye virus, bakterier og andre mikroorganismer ikke har mulighed for at sætte sig fast på overfladen uden, at de slås ihjel.

Dette skyldes måden, hvorpå Leitha CleanCoat™ fungerer. Akkurat som med desinfektion med sprit starter processen med, at overfladerne rengøres, hvorefter det desinficerende middel påføres. Her ophører sammenligningen imidlertid også.

I stedet for at tørre Leitha CleanCoat™ af overfladen, bliver den siddende, og danner ved hjælp af banebrydende nanoteknologi en usynlig belægning, der hverken kan ses eller mærkes. Belægningens desinficerende virkning aktiveres af naturligt eller kunstigt lys, og lyset opbruger ikke indholdsstofferne i belægningen, hvilket betyder, at belægningen opretholdes, og desinficeringen vedbliver i længere tid. Det resulterer i en mere effektiv og vedvarende desinfektion, som samtidig sparer arbejdspladsen betydelige ressourcer og tid.

Fordele ved at bruge Leitha CleanCoat™ til desinficering

Leitha CleanCoat™ er med sin nanoteknologiske løsning et oplagt valg for alle arbejdspladser, der ikke ønsker at gå på kompromis med hverken effektivitet, indeklima eller ressourcer. Her kan du se nogle af de fordele, du får, hvis du vælger Leitha CleanCoat™ som desinficeringsløsning:

  • Effektiv løsning drevet af nanoteknologi og lysaktivering
  • Vedvarende desinficering grundet usynlig, resistent belægning, der dræber bakterier og virus
  • Tidsbesparende, da kontinuerlig desinficering ej er nødvendigt
  • Et bedre indeklima og arbejdsmiljø

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om desinficeringsmetoder, eller vil du gerne høre mere om Leitha CleanCoat™? Lær mere om vores patenterede desinficeringsløsning, eller kontakt os i dag – vi er klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål. Vi glæder os til at høre fra dig!

    Skriv til os

    Leitha Clean Technologies respekterer dit privatliv, og vi vil kun bruge dine personlige oplysninger til at besvare din anmodning. Fra tid til anden vil vi gerne kontakte dig om vores produkter og tjenester og andet indhold, der kan have interesse for dig. Du kan til enhver tid afmelde dig denne kommunikation.